Gå til hovedindhold

Det Boligsociale Danmarkskort

Det Boligsociale Danmarkskort giver et overblik over alle igangværende boligsociale helhedsplaner i Danmark, som er støttet af Landsbyggefonden. Du kan læse mere om de enkelte helhedsplaner, og hvad de indeholder.

Det korte overblik

Boligsocial indsats støttet af Landsbyggefonden omfatter:

  • 45 igangværende boligsociale helhedsplaner
  • i 36 kommuner
  • i 554 boligafdelinger
  • ca. 231.000 borgere

opdateret per august 2026

Om boligsociale helhedsplaner

En boligsocial helhedsplan er en stedsbaseret og målrettet social indsats, der omfatter flere udsatte boligafdelinger i en kommune. Helhedsplanen bidrager til velfungerende boligområder, gode opvækstvilkår og livsmuligheder. Målene er beskæftigelse, uddannelse, kriminalitetsforebyggelse og integration. Typiske aktiviteter er fritidsjob, lektie- og uddannelseshjælp, fremskudt beskæftigelse samt familie- og sprogtilbud.

Den boligsociale tilgang er relationel og helhedsorienteret. Indsatserne gennemføres tæt på borgeren i partnerskaber mellem kommune, boligorganisationer, civilsamfund og erhvervsliv. Det tværgående samarbejde er forpligtende i fireårige samarbejdsaftaler, hvor Landsbyggefonden, boligorganisationer og kommune følger effekten og sikrer, at indsatserne er understøttet af kernedrift, data og viden. 

Landsbyggefonden giver økonomisk støtte til boligsociale indsatser, som aktuelt falder inden for fire fastlagte indsatsområder: Uddannelse og livschancer, Beskæftigelse, Kriminalitetsforebyggelse, Sammenhængskraft og medborgerskab.

Den lokale prioritering varetages af helhedsplanens bestyrelse, der består af ledelse fra boligorganisationer og beliggenhedskommune. Landsbyggefonden finansierer og rammesætter helhedsplanerne i et tæt samarbejde med de lokale parter. Siden 2011 har fonden investeret knap 3 mia. kr. i boligsociale indsatser over hele landet.

Boligsociale helhedsplaner i Danmark

Du kan finde en oversigt over alle igangværende boligsociale helhedsplaner i Danmark og læse mere om den enkelte helhedsplan her: 

Boligsociale helhedsplaner i Danmark

Læs mere om, hvad boligsocialt arbejde er

Boligsociale indsatser

Boligsociale indsatser hjælper i udsatte boligområder med at finde løsninger på sociale problemer. Målet er at forebygge og afhjælpe, at udsatte almene boligområder udvikler sig i en negativ retning samt at styrke livschancer og trivsel for de mennesker, der bor i områderne.