- Hjem
- Boligfællesskaber på tværs af generationer: Fleksibilitet er nøglen til fællesskabet

Boligfællesskaber på tværs af generationer: Fleksibilitet er nøglen til fællesskabet
En ny rapport fra det norske forskningsinstitut NORCE undersøger erfaringerne fra tre boligprojekter i Danmark og Norge, hvor børn, unge og ældre bor tæt sammen. Resultaterne peger både på potentialer og barrierer og giver konkrete anbefalinger til, hvordan fællesskab og samskabelse kan styrkes i fremtidige boligprojekter.
Hvordan fungerer det i praksis, når børn, unge og ældre bor under samme tag?
Det spørgsmål søger en ny rapport fra det norske forskningsinstitut NORCE at besvare.
Hvordan opleves det at bo tæt?
Rapporten – ”Generasjonsperspektiv i boligfellesskap” – bygger på interview- og feltstudier fra tre almene boligfællesskaber i Norge og Danmark, herunder det aarhusianske Generationernes Hus.
Hovedfokus er, hvordan forskellige generationer oplever det at bo tæt sammen – og hvilke dynamikker, gevinster og udfordringer der opstår, når sociale ambitioner møder hverdagspraksis.
Rapporten er udarbejdet med støtte fra Landsbyggefonden og giver vigtige input til planlægning og videreudvikling af lignende projekter – både i den almene sektor og generelt. I en tid, hvor befolkningen bliver ældre, og der er øget ulighed i sundhed, bør der være fokus på at bekæmpe ensomhed og sikre nære sundhedstilbud for alle. Her spiller den almene sektor en stor og vigtig rolle, og hvis man kan skabe gode løsningsmodeller i den almene sektor, så vil det have stor samfundsmæssig værdi.
Hvorfor er det vigtigt, at rapporten spænder over både Danmark og Norge?
Norske Eugene Guribye, der er forsker ved NORCE, peger på to primære grunde til, at rapporten, trækker på både eksempler fra Danmark og Norge:
”Det første forhold er tankerne om generationsfællesskaberne, som jo er en vigtig strategi i ældreomsorgen i både Norge og Danmark. Og som jo er i færd med at præge en stor del af fremtidens boligløsninger.”
Han fortsætter:
”I Norge er det typisk at lade sig begejstre over innovationer fra Danmark – og begrebet ’samskabelse’ har danskerne på en måde været med til at lancere i Norge”, fortæller han og beskriver, hvordan der har været en strøm af pilgrimme fra norske kommuner, som har rejst ned til Generationens Hus i Danmark for at lade sig inspirere.
Hvilke nationale forskelle har I oplevet, mens I har udarbejdet rapporten?
Mens både Danmark og Norge er fælles om at trække på en inspiration for generationsfællesskaber, der oprindeligt stammer fra Nederlandene, så er det især spørgsmålet om skala, der adskiller de undersøgte projekter:
”I Danmark kastede man sig ud i et meget ambitiøst projekt [Generationens Hus], som er kæmpe komplekst med så mange beboere og mange ansatte fra mange forskellige afdelinger i kommunen.”, fortæller Eugene Guribye og fortsætter:
”I Norge har man foreløbig prøvet noget i mindre målestok, og erfaringen blandt unge og ældre beboere er gode.”
Men forskeren understreger, at deres undersøgelser ikke har påvist, at den nye beboersammensætning har betydet, at de ansatte – hverken i Danmark eller i Norge – er begyndt at arbejde væsentligt anderledes.
Tre centrale konklusioner fra rapporten
- Det sociale opstår ikke af sig selv. Selvom arkitektur og indretning kan understøtte møder mellem generationer, er det ikke en garanti for fællesskab. Ifølge forskerne er det afgørende med tydelig rollefordeling, organisering og sociale initiativer – særligt i opstartsfasen.
- Forventningsafstemning er afgørende. Beboere flytter ind med vidt forskellige forventninger til, hvad et "generationshus" skal være – og hvem der har ansvar for det sociale liv. Når forventninger ikke afstemmes, kan det føre til skuffelse eller uenighed om brugen af fællesrum og deltagelse i aktiviteter.
- Langsigtet facilitering virker. De boligfællesskaber, der har haft størst succes med at skabe meningsfulde møder mellem generationer, har haft en ekstern facilitator eller en klart defineret beboerrolle med ansvar for at støtte fællesskabet. Dette er især vigtigt i perioder med beboerudskiftning.
Hvilke læringer er særligt vigtige at tage med fra rapporten?
Det første, som forskeren peger på, er behovet for fleksibilitet i processen. Generationernes Hus åbnede under Corona-pandemien, og dette forhold var med til at bremse ambitioner, da beboerne som planlagt flyttede ind:
”Det er jo egentlig, når det levede liv flytter ind, at den egentlige samskabelse begynder. Og det er her, at man må have fleksibiliteten til at lave organisatoriske tilpasninger, så de møder beboernes behov.”
Forskeren peger på en interessant kulturændring som en anden væsentlig læring – en form for Bottom-up-proces, hvor beboere fra forskellige generationer uplanlagt indgår i værdifulde møder:
”Kulturen består ikke blot af, at de yngre hjælper de ældre, som man ellers måske kunne forvente, men at den skaber gensidig nytte på tværs af alder, og der opstår et fællesskab på tværs af alder. Ikke på en måde, hvor de yngre nødvendigvis hænger ud med de ældre hele tiden, men de er gode naboer.”
Vilje til nytænkning
Eugene Guribye overser ikke de organisatoriske udfordringer og andre problemer, der er fulgt i kølvandet på skabelsen af Generationernes Hus. Men viljen til nytænkning og eksperimenter har været et omdrejningspunkt og peger ind i fremtiden:
”Vi oplever en stor vilje, både blandt de ansatte og blandt ledelsen, til at teste nye måder at gøre tingene på. Så der er et enormt stort mulighedsrum for kommunen til at bruge Generationernes Hus mere bevidst som et laboratorium for samskabelse.”
Bag om rapporten
Rapporten er udarbejdet af forskere fra NORCE – Helse og Samfunn i Norge og bygger på interviews med beboere, ansatte og nøgleaktører i tre forskellige boligfællesskaber.
Projektet er finansieret af Landsbyggefonden og har til formål at belyse muligheder og barrierer i generationsbofællesskaber.