Gå til hovedindhold

Demokratikommisionen 2.0 - en alliance med støtte og deltagelse fra Landsbyggefonden

Demokratikommission 2.0 drives af Tænketanken Mandag Morgen i samarbejde med TrygFonden, Østifterne, Realdania, Landsbyggefonden og Tuborgfondet.

Hvad er Demokratikommisionen 2.0?

Det danske demokrati mangler ikke engagement. Tværtimod interesserer befolkningen sig i høj grad for politik og samfundets udvikling. Men mange borgere oplever, at deres viden, erfaringer og hverdagsproblemer sjældent får reel betydning for de politiske beslutninger. For ofte reduceres borgerinddragelse til høringer, der opleves som symbolske – og som kommer for sent til reelt at påvirke beslutningerne.


Det er denne afstand mellem engagement og indflydelse, Demokratikommission 2.0 nu tager fat på. Demokratikommission 2.0 er en fælles investering i demokratiets fremtid. Et demokrati, hvor borgernes engagement omsættes til reel indflydelse, hvor politikere står stærkere i deres repræsentation af hverdagslivet, og hvor unge er med til at udvikle næste generation af demokratiske løsninger.


Demokratikommission 2.0 er et nyt, ambitiøst samarbejde, der vil forny demokratiet gennem nye former og formater for demokratisk dialog, repræsentation og beslutningsforberedelse. Målet er ikke at erstatte det repræsentative demokrati, men at styrke det ved at skabe mere reel borgerinddragelse og bedre forbindelser mellem politiske beslutningstagere og borgernes levede virkelighed.


Initiativet drives af Tænketanken Mandag Morgen og realiseres i samarbejde med fem bevilgende fonde: TrygFonden, Østifterne, Realdania, Landsbyggefonden og Tuborgfondet.

Læs mere om Demokratikommisionen 2.0