- Hjem
- Om Landsbyggefonden
- Organisation

Organisation
Landsbyggefonden er en selvejende institution med hjemsted i København. Vi støtter og udvikler alment boligbyggeri gennem forskellige låne- og tilskudsmuligheder til landets boligorganisationer. Fonden udarbejder også analyser af den almene boligsektor og driver en række IT-platforme.
Fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Formanden for bestyrelsen og 4 andre medlemmer af denne vælges af Boligselskabernes Landsforening. 2 medlemmer af bestyrelsen, som skal være boligtagere i alment byggeri, vælges af Lejernes Landsorganisation i Danmark. 1 medlem vælges af Kommunernes Landsforening og 1 medlem vælges af Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab. Alle valg sker for 4 år ad gangen.
Bestyrelse
- Jens Elmelund, København, formand
- Bjarne Larsson, København
- Axel Larsen, Slagelse
- Jette Egebjerg, Nyborg
- Steen Møller Andersen, Horsens
- Hans Agerup, Herning
- Niels Kristian Hansen, Birkerød
- Elisabeth Grüner, København
- Stine Johansen, København
Fonden har en selvstændig administration, der ledes af en direktion bestående af en administrerende direktør og en driftsdirektør.
Direktionen
- Bent Madsen, Adm. direktør
- Steen Birkedal, Driftsdirektør
Landsbyggefondens afdelinger
Fonden er organiseret i otte afdelinger med dertilhørende teams.
Kommunikationsafdelingen er ansvarlig for formidling af fondens arbejde og står bl.a. for fondens eksterne kommunikation via hjemmesider, sociale medier, nyhedsbreve, pressen, konferencer mv. Kommunikationsafdelingen arbejder desuden med den kommunikative sparring og rådgivning af fondens medarbejdere og eksperter.
Juridisk Afdeling ansvarlig for trækningsret, pligtmæssige bidrag og ekspeditioner vedrørende tinglysning af blandt andet nye pantebreve og påtegninger. Afdelingen varetager desuden LBF Stamdata, herunder håndtering af fusioner, afdelingssammenlægning, køb/salg af almene boliger mv. og sørger for regarantier samt tilsagn om grundkapital og grundkøbslån.
Afdelingen for Almen Analyse er ansvarlig for garantiordning for afdelingsmidler, elektronisk regnskabsindberetning, regnskabsdatabasen, almen styringsdialog, regnskabsgennemgang og vejledning i regnskabsspørgsmål. Afdelingen arbejder med benchmark og vidensdeling af data og statistikker om den almene boligsektor og har bl.a. ansvaret for IT-platformene tvillingeværktøjet, Beboerdata, DCAB og Det Almene Datavarehus. Herudover ansvaret for den fælles whistleblowerordning.
Administrationsafdelingen er ansvarlig for trækningsret, indberetning af lån, boligportal/huslejeregister og danmarkbolig.dk, økonomistyring og - rapportering, kapitalforvaltning, LBF stamdata, lønadministration samt ansvaret for tværgående koordinering af udviklingsprojekter, herunder registrering af tilgængelighed og universelt design.
Afdeling for Social Udvikling er ansvarlig for Landsbyggefondens udvikling, finansiering og rammesætning af sociale indsatser, som omfatter boligsociale helhedsplaner, sociale effektinvesteringer samt understøttelse af en socialt bæredygtig udvikling af udsatte by- og boligområder. Herudover er afdelingen ansvarlig for implementering af fondens videns- og forskningsstrategi.
Afdeling for Byggeteknik er ansvarlig for sagsbehandlingen vedrørende renoveringssager i et samarbejde med boligorganisationer, kommuner og andre parter. Desuden yder afdelingen sekretariatsbistand til bestyrelse og direktion
Afdeling for Bystrategi er ansvarlig for bystrategiske indsatser og greb ifbm. renoveringsstøttesager samt dialogen med kommuner og andre samarbejdspartnere med et bystrategisk sigte. Herudover har afdelingen ansvaret for vidensopsamlinger af almene bystrategiske greb samt GIS-værktøjer.
Afdeling for Økonomisk Støtte er ansvarlig for fastsættelse af særlig driftsstøtte i forbindelse med renovering, økonomiske driftsproblemer samt huslejestøtte. Afdelingen analyserer og vurderer boligorganisationers økonomiske forhold og rådgiver boligorganisationer, kommuner og andre interessenter. Desuden yder afdelingen sekretariatsbistand til bestyrelse og direktion.
Læs også
