- Hjem
- Puljen for tilskud til tilpasning af ældres behov
Puljen for tilskud til tilpasning af ældres behov
I forbindelse med Fonden for blandede byer 2022 er der i perioden 2022-2026 afsat tilskudsmidler til forsøgsprojekter med tilpasning af eksisterende almene boliger og almene boligområder til ældres behov.
Om puljen
Formålet: Der ydes tilskud til at undersøge og gennemføre forsøgsprojekter, hvor almene boliger og boligområder tilpasses ældres behov. Der lægges vægt på, at projekterne er med til at udvikle, afprøve og implementere nye løsninger, som tilgodeser ældres behov.
Hvem kan søge?: Ansøgeren og aftaleparten er en almen boligorganisation på vegne af en eller flere boligafdelinger.
Puljen forventes at blive tildelt til ansøgerne tre-fire måneder efter indsendt ansøgning
Hvad kan der søges tilskudsmidler til?
Tilskudsmidler fra puljen kan søges til at undersøge og gennemføre forsøgsprojekter, hvor almene boliger og boligområder tilpasses til ældres behov.
Projekter vil kunne indeholde forsøg og erfaringsopsamling i forbindelse med eksempelvis:
- Tryghedsskabende tiltag i boligen og i nærområdet til boliger - adgangsveje, beplantning, belysning mv.
- Fællesskabsorienterede løsninger og tiltag.
- Fleksibel indretning af boliger (f.eks. let omstilling mellem forskellige grupper).
Det er en betingelse, at arbejderne ikke vil kunne opnå støtte gennem den almindelige renoveringsstøtte.
Hvordan ansøger man?
Ansøgning oprettes på Driftsstøtteplatformen ved oprettelse af sagstype ”Tilpasning til ældres behov".
Ved ansøgninger relateret til eksisterende helhedsplan oprettes også ny ansøgning.
Ansøgeren og aftaleparten er en almen boligorganisation på vegne af en eller flere boligafdelinger.
Hvordan prioriteres der blandt de indkomne ansøgninger?
Tildeling vil ske til de projekter, som i størst mulig grad bidrager med ny viden og nye muligheder for at tilpasse boliger og boligområder til ældres behov.
Projekter skal være skalerbare og have potentiale for en bred forankring i andre boligorganisationer og afdelinger.
I prioriteringen af ansøgninger lægges der desuden vægt på projektets omkostninger for de ønskede tiltag.
Der lægges særligt vægt på inddragelse af eksterne aktører som kommuner m.v.
(Læs uddybende i administrationsgrundlaget og ansøgningsvejledning)