Gå til hovedindhold

Almene boliger i byerne 2026 - kommunale mønstre

Ny temastatistik fra Landsbyggefonden viser, hvordan de almene boliger fordeler sig mellem byer af forskellig størrelse og på tværs af landets kommuner. To tredjedele af de almene boliger ligger i byer med mindst 10.000 boliger, mens den resterende tredjedel ligger i mindre byer.

Hvad dækker statistikken over?

Statistikken belyser, hvordan boligerne er fordelt mellem byerne i landets kommuner. Den viser fordelingen mellem by og land, hvordan de almene boliger fordeler sig på byer af forskellig størrelse, og hvor stor en del af kommunernes almene boliger der ligger i den største by.

Hovedkonklusioner fra statistikken

1

Almene boliger findes i både større og mindre byer

To tredjedele af de almene boliger ligger i byer med mindst 10.000 boliger, mens den resterende tredjedel ligger i mindre byer. En betydelig del af den almene boligsektor findes dermed også uden for de større byer.

2

Næsten alle almene boliger ligger i byområder

99,8 pct. af de almene boliger ligger i byområder. Til sammenligning ligger 91,4 pct. af de ikke-almene boliger i byområder. Den almene boligmasse er dermed i særlig høj grad knyttet til byerne.

3

Fordelingen varierer betydeligt mellem kommunerne

I 62 af landets 98 kommuner ligger mindst 60 pct. af de almene boliger i kommunens største by. Men kommunernes bystruktur er meget forskellig. Nogle kommuner består af én eller få større byer, mens andre har mange mindre byer, og det har betydning for, hvordan de almene boliger er fordelt.

Bag om statistikken

Statistikken omfatter ibrugtagne almene boliger i almene boligorganisationer fra Landsbyggefondens stamdatabase. Den samlede boligmasse er opgjort på baggrund af Bygnings- og Boligregistret (BBR) pr. 30. april 2026.

Afgrænsningen af byer følger Danmarks Statistiks register over byer og byområder. I analyserne af bystruktur indgår byer med mindst 100 boliger. Kommunalt ejede og selvejende almene boliger samt almene friplejeboliger indgår ikke i opgørelsen af den almene boligsektor.

Basistabeller

Basistabeller Almene boliger i byerne 2026 - kommunale mønstre