Nybyggeri

Landsbyggefonden medvirker til at sikre, at nybyggeri kan finansieres på en måde, så huslejeniveauet holdes på et rimeligt niveau for beboerne.Huslejeniveauet fastsættes blandt andet af anskaffelsessummen for byggeriet, som lovgivningsmæssigt er reguleret af maksimumsbeløb

Støtten til nybyggeri består af to centrale elementer: Grundkapitallån og ydelsesstøtte.

Når en boligorganisation vil bygge nyt, sker det altid i tæt samarbejde med kommunen. Forløbet følger tre trin via et statsligt system (BOSSINF STB):

• Skema A: ansøgning om støtte til projektet.
• Skema B: ansøgning om godkendelse af budgettet, inden byggeriet går i gang.
• Skema C: ansøgning om godkendelse af det endelige byggeregnskab, når byggeriet står færdigt.

Kommunen vurderer, om projektet lever op til reglerne for alment byggeri. Først når kommunen har godkendt projektet ved godkendelse af skema A, kan Landsbyggefonden give tilsagn om støtte. Landsbyggefonden giver tilsagn om grundkapitallån. Kommunen giver tilsagn til byggeriet. Staten yder ydelsesstøtte til afdelingerne og Landsbyggefonden refunderer en del af denne ydelsesstøtte.

Grundkapitallånet er en vigtig del af finansieringen. Det er et lån, som kommunen yder til boligorganisationen og som administreres gennem Landsbyggefonden.

• Lånet udgør en fast andel af de samlede byggeomkostninger. Andelen fastsættes i ’Lov om almene boliger’ og varierer over tid og efter boligtype.
• Det sikrer, at økonomien hænger sammen, uden at huslejen bliver for høj.

Kommunen betaler løbende sin andel, når boligorganisationen sender dokumentation for afholdte udgifter til Landsbyggefonden og når der er indberettet endeligt byggeregnskab (skema C).

Landsbyggefonden fungerer som bindeled i processen: Fonden registrerer sagen, sender tilsagn til boligorganisationen og sikrer, at alle betingelser er opfyldt, før lånet frigives. Når byggeriet er færdigt, og regnskabet er godkendt, afsluttes sagen.

Når der bygges nyt, yder staten ydelsesstøtte. Det er en hjælp til de lån, der finansierer byggeriet, som gør beboerbetalingen (og dermed huslejen) uafhængig af den underliggende finansiering.

Her spiller Landsbyggefonden ind med refusion:

• Staten bidrager med ydelsesstøtte
• Landsbyggefonden betaler senere en del af statens udgifter tilbage – på vegne af den almene sektor.

På den måde deles regningen, og det bliver muligt at opføre nye tidssvarende boliger uden at belaste hverken huslejen eller statens økonomi.

For beboere betyder støtten, at der kan bygges nye boliger, hvor huslejen er til at betale.

For boligorganisationer og kommuner giver ordningen en stabil og forudsigelig model, hvor staten og fonden deler udgifterne, og hvor kommunen bidrager via grundkapitallån.